Østrig 2014 i ord

Wrøl, Wrølen, Wrøgel, Worgel, Wörgel – WÖRGL!

Ja det tog lidt tid at lære at udtale bynavnet korrekt, og endnu længere tid før vi fandt ud af at det ikke bare var en lille by i Østrig, men faktisk et trafik knudepunkt for både tog og motorvej, og kun 2 timer fra Münchens lufthavn. OG endnu vigtigere, at byen lå lige for foden af Østrigs STØRSTE skisporssted – her har kært barn mange navne, bogstaveligt talt:

SKIWELT WILDER KAISER BRIXENTAL

Og derfor havde vi ikke forstået hvor stort det var, for man læggere mere mærke til de enkelte bynavne/ under-skisportssteder end man opdager ”hoved” navnet. Så hvis i hører navnene: Brixen im Thale, Ellmau, Going, Hopfgarten, Itter, Kelchsau, Scheffau, Söll eller Westendorf så er de alle en del af Skiwelt…..

Wörgl ligger tættest på Itter, men hver dag startede vi ved Söll, da der er nem adgang til resten af området samt mange gode lange pister så snart man kommer op…. Og ja, op skal man. På mine 3 tidligere skiturer har jeg boet i en fjældhytte eller i et lejlighedskomplet lige ud til pisten, så jeg var meget forvirret, da vi kom til Hotel Alte Post i Wörgl: Der var 5 grader varmt og INGEN sne. Heldigvis var skuffelsen meget kortvarig, for da jeg kom op på hotelværelset og kiggede ud af vinduet kunne jeg se lige op på de sneklædte alpetoppe.

Nå men lad mig starte med begyndelsen: Karine og jeg var tvunget til at tage på ski i uge 7, for Karina er lærer. Men da vi begge er helt nyuddannet har vi stadig ikke det store budget at lege med. Så vi havde først besluttet at tage med på den billige lærer-seminar-tur, men bare tanken om en uge med tømmermænd gav os kvalme. Så før vi havde set os om havde vi købt en lidt dyrere tur med Østerlindet rejser – til gengæld med halvpension.

Vi var blevet lovet at blive samlet op i Århus, men vi ente med at få betalt en togbillet til Fredericia og i stedet tage bussen derfra. Vi frygtede en overflydt bus med hylende unger, og grublede over om det nu havde været bedre med en bus fyldt med fulde studerende. Grubleriet blev erstattet med lettelse: Bussen var en luksuriøs en af slagsen og kun halv fyldt, (vi kunne få et dobbelt-sæde hver at sove på) og ingen hylende uger. Det viste sig at alle i bussen var par, familier og fædre med stor teenager/voksne børn. Der var flere der hilste på hinanden, de havde tydeligvis været på samme tur før. Der var en enkelt pige på ca. 10 år – det viste sig at være buschaufføren og dermed også vores ski-guides datter. – Det her kunne kun blive en hyggelig tur!

Vi kørte fra Fredericia søndag kl. 16, holdt en times aftensmads pause ca. 50 km syd for grænsen, en halv times børste-tænder-pause, sad lidt i kø ved Hamburg, men blev alligevel lovet at vi ville være fremme før kl. 9. Og det skal jeg lige love for vi var: Kl. 06.30 blev vi vækket af chaufføren: ”Nu er vi der”. Den første dags morgen mad var ikke med i halvpensionen, så det måtte vi punge ud med 8£ for. Der var æg, hvidt brød, rugbrød, pålæg, kaffe, te, juice, mælk, yoghurt og chokopops (jeg investerede selv i haferflocken i det lokale supermarked).

Vi var alle heldige at få vores værelser med det samme og gik op og fik skitøjet på, for derefter at køre til Skiverleih Arno Knecht (Boden 33, 6300 Wörgl, Mobil +43 664 631 6527), hvor vi lejede ski. På Østerlindet hjemmeside, står der man kan booke ski hjemme fra, men det kunne vi altså ikke. Det bekymrede os meget på forhånd, men det havde vi nu ikke behøvet. Efter en halv time i den lille biks kom jeg ud med ski, stave, støvler og hjelm for den nette sum af 59.90£ -billigere og hurtigere kan det vist ikke gøres.

Bussen fortsatte 10 minutter mere, vi fik udleveret vores liftkort, og kunne uden kø vade lige ind i gondolen. 10 minutter senere befandt vi os i skiparadiset. Efter 6 timer på ski, eller det der svarer til 36 km, var vi godt ømme i benene og fik vores første Glückwein mens vi vente på bussen som gratis samlede os op kl. 16 hver dag. Glückwein er det østriske svar på Glögg, bare med en noget højere alkoholprocent, en lidt bedre smag og uden alt grumset i bunden (jeg er ellers fan af rosiner og mandler) – det lyder måske ikke af noget særligt, men det er en helt igennem fantastik opfindelse (især hvis man har fået nok ”sahne” og derfor ikke magter en varm kakao, men gerne vil drikke noget varmt).

På dag 1 var der fra Østerlindets/buschauffør Mogens side arrangeret en piste-visning i Söll, men Karina og jeg havde åbenbart sovet i (bussen) time og taget fejl af tidspunktet, så den første dag kørte vi med os selv. Den næste dag tog vi med på en tur til Schaffau og Elmau, og det var rart lige at få vist alle genvejene rundt om bjergene. Turen blev kørt i et fint tempo, hvor alle ventede på hinanden under vejs. Vi hold pauser på forskellige restauranter med panorama-view, hvis der da ellers ikke havde været en kæmpe sky i vejen. Det blev til en tur på 29 km.

Dag 3 var også semi-skyet og med en lille smule sne, men intet der spolerede skiføret. Her var vi en mindre gruppe, ledet af Brian (stamgæst), som tog til Brixen im Thale og videre med gondol til Westendorf. Her havde vi nok aldrig selv fundet over, men det var slet ikke så besværligt som man skulle tro. Det blev dog til 36km på ski, hvor vi endte på et rigtig hyggeligt after-ski sted i bagende sol (for foden af pist 110  - helt over ved børnebakken). Lettere beruset og en del jyske druksange senere kom den lokale, men danske, Taxichaufffør Christian og hentede os og vores ski og kørte os hjem til hotellet lige til aftensmadtid.

Vi fortsatte med et par øl til maden og tog ned i det lokale indkøbscenter på et par barer. Men det var ikke just nogle steder der var værd at råbe hurra for! Man kunne vist have tage bussen til noget rigtigt after-ski eller et danse sted, men da vi jo kun havde 5 dage på ski ville vi ikke spolere den ene med alt for mange tømmermænd og tog i stedet hjem igen og forsøgte at blive klart til den næste dag på ski.

Dag 4 på ski var med høj sol, og lidt flere tømmemænd end først antaget... Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Så vi fik tilbragt et par timer i en liggestol, så benene kunne blive genopladet til den sidste dag. Vi fik smagt de lokale pommes og set en iglo indvendig! På trods af gårsdagens udskejelser blev det alligevel til 25 km med skiene spændt på fødderne!

Den sidste dag var vi enige om vi skulle have maksimal udnyttelse af sneen. Vi pakkede vores tasker om morgen og satte dem ned i depotet og var på pisten kl. 9.20 som sædvanligt. Vi skulle jo aflevere skiene i dag, så opsamling var allerede 15.30. Vi spiste mellem madder i lifteren og holdte kun en lang frokostpause i det go vejr. Nu kendt vi efterhånden området godt og fik både prøvet off-pist mellem grantræer, taget fart måling (ca. 63km/t) prøvet te- og tallerken-lift, fun slope med hop og tunneller og ellers bare kørt en masse kilometer. Kl 15.15 kom vi i ægte skov-skider-stilling tonsende ned af ”skovstien” ved Söll, fik printet dagens kørsel ud på maskinen, afleveret liftkortet og kastet skiene ind i bussen i sidste sekund. Det var vitterligt maksimal udnyttelse af en skøn solrig dag, og med 40km i benene kunne vi med god samvittighed aflevere vores skiudstyr, klæde om og vende næsen mod Danmark. Kl 6.00 næste morgen var vi på Fredericia banegård, en smule trætte men svært tilfredse med turen og glade for at være hjemme igen.

5 dage på ski, var helt perfekt for os!

Hvis man havde haft en ekstra dag kunne man have taget i det lokale kæmpe vandland, kun 20 minutter væk – tilgængeligt både med bus og på gå ben. To af vores medrejsende fik sig en mild madforgiftning og fik derfor kun 4 dage på ski, så en ekstra dag havde nok ikke skadet for dem.

Alt i alt en fortræffelig tur som gerne gøre igen også på andre tider af året da stedet med deres mange pister, lifte og snekanoner har snegaranti fra 15 december til 1 april! Jeg kunne også finde på at tage med samme selvskab igen. Dog ville jeg utrolig gerne bo et andet sted, for restauranten, hvor vi både fik morgenmad og aftensmad, var der hver aften sammenkomst for de lokale i alle aldre – også dem der ryger serutter. Og JA jeg er mega sart hvad angår røg, men de andre på turen som selv var rygere fandt det også ret så ubehageligt at ens i forvejen knapt så delikate wiener schnitzel smagte af askebæger.

Budget: 6000kr eksl. frokost og drikkevarer.

Billeder fra turen findes her.... og piste kilometer bevis findes her....