Gunung Bromo, Java: Nede i kraderet

Efter solopgang med udsigt til Bromo var det tid til at tage ned og udforske vulkanen på tæt hold....

Det er lige med at finde den rigtige Jeep

Trods tørklædet/tæppet er vores chauffør altså en mand. Han kørte os ned i The Sea og Sand/ned i skyen. Tror Rhe Sea of Sand er krateret på den oprindelige vulkan, som nok har fået "blæst toppen af", og så er Batok og Bromo opstået inde i den. Bromo har også blæst toppen af på et tidspunkt men er nu kun moderat aktiv. Men den bliver lukket i ny og næ når de registrer forøget aktivitet, hvilket også har resulteret i lukning af Malang lufthavn.

Var pludselig lidt i tvivl om hvilken verdensdel vi var havnet i! Det vilde vesten eller det fjerne østen?!?

Skyen var tyk, og der var ingen markeret vej, så aner ikke hvordan chaufføren fandt vej, men pludselig var vi omringet af heste...

Blev en anelse bange da denne albino hest med elefanthue-klædt rytter kom op på siden af os - var det her en fælde?

JA det var en fælde, men heldigvis bare en fredelig turist fælde: Vi parkere Jeepen tilstrækkelig langt væk fra hoved attraktionen så folk bliver trætte og betaler for en hest... 

Efterhånden som skyerne blev brændt væk af solen kom et fantastik landskab til synes, men også et tempel midt i krateret. Det var lidt bettykkende at se de gamle bygninger, for så vidste man jo at vulkanen har været stabil længe. Følte ellers hele tiden at jeg var gået ind i løvens hule eller stod på en tikkende bombe, alt efter hvordan man vender og drejer det.

Selvom krateret ser flat ud oppe fra, er det faktisk ret kuperet. Vi fulgte i hælene på alle de andre turister for at komme op på Bromo. Fortryder måske lidt at vi ikke forsøgte at gå rund og udforske området lidt mere. Men der var ingen skilte mod byen og intet kort, og eftersom vi havde kørt i natte mørket og i sky-tåge, anede vi ikke hvor "hjem" var. Så det var med at nå tilbage til jeepen inden den kørte uden os.

Nok ser jeg frejdig ud, men er faktisk allerede forpustet her...

Blev ikke mindre forpustet af denne stejle lange trappe, men blev bare nød til at holde trit for havde en horde af turister efter mig.

Oppe på toppen var der en "liflig duft" af svovl...

Og vi kunne se lige ned i den aktive vulkan, som sendte en lille svovlsky op, som en lille hilsen fra jordens indre. Man kan tydeligt se de gule sulfur klumper midt i det størknede lava.

Man skulle passe på man ikke trillede ned at de stejle kanter på yder siden af Bromo. Men skrænten ind mod krateret var mere skræmmende, for hvis man først trillede der ned, så tror jeg aldrig man kom op igen. Der var et stykke med hegn, hvor man trykt kunne stå og kigge ned. Men flere valgte at gå rundt om krateret - hvilket vi intet behov havde for. Der er flere der er døde under den oplevelse! Her er Batok i baggrunden med sine flotte lava-render

På toppen af Bromo

Rune sidder på toppen af Bromo, og jeg er lidt nede af trappen, bare for at give et indtryk af stejlheden.

Vi var faktisk glade for at gå nede i krateret, men vi blev enige om, at hvis vi nogen sinde skulle ride sammen så var det nok nu, så vi købte en halv heste tur....

Desuden var det bare hyle morsomt at se Rune på de små heste hvor han næsten kunne nå jorden!

Til min store skuffelse måtte jeg ikke selv styre hesten, men hyggeligt var det nu alligevel.

Da det hele var overstået nød vi morgenmad mens vi havde udsigt til den vulkan vi lige havde kravlet rundt på!

En time senere kørte vi afsted igen med vores chauffør Adi...