mandag den 12. januar 2015

På vej hjem - altid en ambivalent følelse

Da vi forlod Gili Øerne og  kom tilbage til Lombok, var det lidt af et gedemarked at finde den rette taxabus mod Sengiggi. Ved ikke om det var pga, Ramadan festen, eller om det altid er sådan - men super fedt var det ikke at trave frem og tilbage med tungetasker i varmen til mænd der alle ville have de hvidegæster med mange penge. Lige der ville jeg bare gerne snart være hjemme i trykke lille DK igen...
Og midt i ventetiden blev jeg bidt af denne lille frækkert, ikke bare en gang - næh, lille peter edderkop ville sgu ha' mere (salt)!
Til sidst kom vi i en overfyldt minibus, hvor bunden var ved at brase ud, men vi fik den i det mindste til lokal pris sammen med de lokale. Bussen havde problemer med at komme op af bakkerne så den tog et par sving over i modsatte vejbane for at få fart nok på - jeg var ikke helt tryk ved situationen som det kan ses her.... "Danske veje og sikkerhedseler, hvor er i?"
Men næste morgen da vi kørte fra Senggigi mod lufthavnen med den flotteste solopgang over vulkanbjergene så havde jeg pludselig slet ikke så travlt med at komme hjem alligevel....


Tak for en dejlig, hektisk og oplevelsesrig tur Indonesien :D


3 kommentarer:

  1. Men husker nu hverken at minibussen var til lokale priser eller med lokale mennesker - ud over ham med tandsættet der sad foran mig :-D

    SvarSlet
  2. Måske det er min fantasi der løber af med mig, men en lokal er lokal nok til mig ;)

    SvarSlet