En flyver, nogle fugle og en masse foto-fjolleri

På vej videre mod byen Vik, hvor vi ville sove på en campingplads om natten, gjorde vi holdt ved en gammel flyvemaskine der var nødlandet i det sorte sand på sydkysten for mange mange år siden. Flyet var fra den amerikanske flåde og alle overlevede. På trods af det, var jeg lidt nervøs for hvordan min flyskræk ville reagere på et flyvrag - men som altid vinder nysgerrighed over frygt!

Men nu kom jeg til at overdrive lidt - for nej vi gjorde ikke bare holdt, nej vi tog på en vakse ægte eksekution ud til det fly!
Da jeg drømte om Island var det helt sikkert vulkaner, is og vandfald der dansede rundt oven i mit hoved, men det er det der gør det så spændende at rejse med nye mennesker: Man får set og oplevet ting man slet ikke havde drømt om at gør selv. Takket være Michelles fly-foto drøm og forkert analyse af hvad andre mente med "a few miles" på en blog, endte vi med at trave en time frem og en time tilbage midt i et flad sort ingenmandsland!
Men det skulle jo være så sundt at gå og få frisk lidt, og så var vi da sikre på ikke at få sten-slag på bilen! Men en lille note til mig selv må være: HVIS DU IKKE KAN SE ET STORT FLY I ET FLADT LANDSKAB, SÅ ER DET FORDI DET ER FUCKING LANGT VÆK!
Det var en ret blæsende tur, men det var hyggeligt og det hele værd :D Om ikke andet så Shinimichi nogle gode billeder :P

Fik jeg nævnt at IS-land er KOLDT og blæsende....

Vi fik kørt det sidste stykke til Vik, fandt campingpladsen, som selvfølgelig ikke var åben! Heldigvis kunne man sagtens slå telt op alligevel og den nærmeste tankstation havde åben til kl 21, så vi kunne få børstet bisser og låne toilettet (som vi var ved at bliv låst inde på!)!
Sheena og Michelle ordnede teltet mens jeg prøvede at få gang i trangiaen, nu hvor vi omsider havde fået fat i rødsprit! Og JUBII der var åbent ind til et lille skur hvor vi kunne sidde og spise i læ for den evige blæst.

 I Vik fik vi også købt nye forsyninger i form af uldne sokker, handsker, uld-undertøj, dåsemad og selvfølgelig kiks og slik :)

Vores nye udstyr blev taget i brug med det samme, og efter denne nat i teltet følte vi os udhvilede og som garvede campister (Sejt)!

Efter Vik var vejene tydeligt mindre befærdet, og efter at have droppet alle planer om norkysten pga. både snemasser og tidsmangel , havde vi massere tid til at stoppe hist og pist og fotografere naturens små og store vidundere:

Ravn

Sangsvane med mudder i hovedet

Et område fyldt med små menneskeskabte stenbunker indbød til leg, og lidt efter var det måsdækkede lavasletter og en lille sø der kaldte på os...
Øjnene keder sig aldrig på Island!