Little miss Nissen: Die Rolle

15th International Congress of Immunology, Milan, Italy / August 22-27 /2013

Milano – modens by! Italien: God mad, kaffe, vin og massere af sol!

Det var mine forventninger inden jeg drog mod Milaon til kongres sammen med min vejleder Trine. Vi skulle ned og høre om en masse ny forskning inden for HIV og det medfødte immunsystem, som er det jeg skriver speciale om, og derfor også skulle fremvise en ”poster” om. Posteren blev medbragte i et sort rør på en meter med praktisk skulderstrop…

På vejen derned havde vi en mellemlanding i Frankfurt på et par timer, men lige pludselig skulle vi borde lidt hurtigere end planlagt, så jeg slap posteren et øjeblik for at nå passet i tasken, og posteren blev efterladt i gaten! Dette opdagede jeg til min gru, da vi stod i transfer-bussen! Og da Frankfurt ikke just er den mindste lufthavn i verden, var det en utrolig lang bustur ud til vores lille PROPELfly! Her fik jeg fat i en meget autoritært-udseende dame (hun troede først at jeg var tysker, så visse dele af samtalen forgik derfor på tysk), og fik forklaret hende at jeg mangle et sort rør.. ”ahh die Rolle”! Hun fik lavede et par opkald som alle omhandlede ”die Rolle”, og forsikrede mig at die Rolle ville ankomme med en ny bus! Meget god og effektiv service i tyskland! Flypersonalet kom stolt og overbragte die Rolle, hvorefter jeg fik klipset den fat til min taske under resten af turen!

Vi ankom til Milano kl. 22 og tog trætte direkte ud til vores hotel, som lå lidt uden for centrum men tæt på kongres-centeret. Hotel Johnny! Navnet siger vist det hele. Der var fint og rent, med ældre mænd bag skranken og frisk pressede håndklæder og ny redte senge hver morgen, men der hørte goderne så også op. Rengørings damen havde patent på elevatoren, internettet var ikke gratis alligevel, vandet var nogle gange varmt og sengen altid enormt hård. Der var tørt brød uden rister til morgenmad og bananfluer i juice maskinen. Men til gengæld serverede de kaffe-yoghurt! Den sprang jeg dog over og holdt mig til den udskårne melon, mums J

Apropos kaffe: Der er noget Italien har misforstået (det er i hvert fald ikke mig der misforstår italiensk), når man trykker ”latte” på kaffe maskinen, så kommer der KUN mælk ud, og ikke kaffe-latte! Så jeg fik mig en kande varm mælk den første morgen. Hvis du til gengæld bestiller en kop kaffe så får du 2cl kaffegrums! Gad vide hvordan de så laver espresso?!

Da vi næste morgen forlod Hotel Johnny og gik over til Kongres centeret så vi to sider af Italien: 1. Finanskrisen; alle butikker/banker/hoteller var lukket (det blev svært at skaffe frokost), 2. Italiensk ekstravagance; Kongres centeret var helt nybygget (klar til kultur hovedstad 2015) med et meget futuristisk look og et kæmpe jern tag + en masse omkringliggende byggepladser.

Selve kongressen var også kæmpe stor. 2500 deltagere tror jeg, ca. 600 poster præsentationer om dagen (derfor var jeg en kende stolt over alle dem der kom og hørte om min og de 17 hand-outs som blev snuppet under og efter sessionen), adskillige parallelle symposier, workshops, lunch sessions og stande ud over de store foredrag og prisoverrækkelser. Kort sagt: Nørdernes paradis!

Jeg så to Nonelpris modtagere, og en hel masse andre store navne inden for immunologiens verden. Meb også italiens opera (i stedet for at snakke engelsk om HIV), og en del asiatere, som jeg er overbevist om snakkede shing-shang-sjask i stedet for engelsk. Et af højde punkterne var dog, da min søsters ph.d. projekt blev nævnt af en spansk gruppe!

Et andet højde punkt var nok kombinationen af aircondition og hentehår… Der var skruet ustyrlig højt op for blæserne inde i kongres centeret, som gjorde temperaturen faretruende lav. Derfor havde jeg så mange lag tøj på at jeg med 100% sikkerhed ikke blev solskoldet i de 10 minutters pause jeg tilbragte udenfor med en alt for dyr blad-salat, som jeg havde stået i al for lang kø for at fremskaffe (en til at betale, en til at afhente de grønne blade og en til at afhente kaffegrumset) = Sara ikke synderligt tilfreds.

Da vi endelig havde fri om aftenen, havde Trine og jeg store planer om at løbe, men hver aften kom der et vældigt uvejr ned fra alperne. Den ene nat tordnede det så meget at vinduerne nærmest blafrede. Trine troede først det var et jordskælv og jeg troede det var den enorme jern-tag-konstruktion på kongrescenteret der var røget sig en tur (men den var der nu stadig næste morgen).

Den sidste dag pjækkede jeg fra kongressen og tog ind til Milan C og shoppede amok i den ”gyldne trekant” – skønt! Solen skinnede og Trine kom lidt senere så v kunne se den store domkirke, Duoma, sammen. Efter denne udmattende shopping/trave-tur kom både Trine og jeg til at gå ind på hotelværelserne på etagen under vores egne, for vi var så trætte, at det jo ikke kunne passe vi skulle højere op!

Desværre havde jeg et defekt kamerakort med på turen, så kunne kun tage billeder den ene dag. Resten blev med mobilen…

Jeg sidder skræk slagen og kigger ud på propellen med lige store dele gru for selve flyve turen og for at die Rolle ikke skal nå at komme med

Selveste Ruslan Medzhitov! (Ham der fandt TLR i mennesket men ikke fik nobel prisen for det - tilgengæld vandt han ca. 27 millioner her til kongressen, også lidt til egen lomme).

Hamstring af aftensmad til en reception....

Min frokost fundet i det lokale supermarked: Tør flute, pesto, frugt og en lemon soda - sidste nævnte skal så meget indføres til DK!

Et lettere anstrengt ansigts udtryk, men i virkeligheden er jeg total lettet. For se hvad der ligger på jorden: DIE ROLLE! og plakaten inde i er da helt fin efter den er kommet op at hænge :)