Det var ufattelig smukt og storslået, men også farligt!
Man skulle ikke lige komme til at træde forkert, glide i det fugtige græs eller rutsje i det løse grus - der var op til 100m ned nogle stedder...
Jeg skælder altid mine forældre ud når vi er på tur, fordi de altid går for langt ud mod kanten, jeg kravlede i stedet ud på alle fire, og aldrig helt ud. Men der var tydelige spor fra andre der åbenbart ikke har deres liv så kært (idioter)....
Fjaðrárgljúfur er faktisk en af de eneste destinationer på Island som vi besøgte, som umiddelbart ikke kunne ses fra main-road. Men det to ikke mange minutters de-tour at komme der ud fra Kirkjubæjarklaustur (hvis man ser bort fra vi kom til at køre lidt forkert). Til gengæld var vi denne gang på en grusvej, som på andre tider af året nok ville kræve en 4-hjulstrækker. Men det er ikke mere end et par kilometer fra asfaltvejen at kløften ligger, end at man ville kunne gå!
Så hvis du en dag kører af ring-1 fra Vik mod Jökulsárlón, så gør dig selv den tjeneste at stoppe her, selvom stedet ikke er så kendt...
Mine billeder kan slet ikke dokumentere hvor flot det er, i må se det med egne øjne eller kigge lidt på Shinimichi's blog...
Efter at have vandret lidt ved lavakløften var det tid til at køre videre. Vi ville så langt som muligt så vi kunne nyde jokulsarlon hele næste dag....
Men der skulle vise sig at være et par forhindringer på vejen:
Det var ikke kun (søde) får (endda et med et død lam ud af enden) der var i/på vejen - det var også en sandstorm!
Ligesom så mange andre dage på Island, så blæste det, men her til aften var der dælme gang i den. Det kan godt være det ruskede i vores teltdug da vi sov i Vik, men nu ruskede det i bilen. Vejr-appen sagde 13m/sek, men vi lå også i læ af de store bjerge. Pludselig var vi ikke i læ mere. Lige her (lidt efter Hof) kommer Hvannadalshnjúkur's gletcher tunge kravlende ned af bjerget og har slidt det mere eller mindre flad. Så foran os lå en slette af sort sand, med nogle smeltevands floder hist og pist. Jeg er ret sikker på at det sorte sand ikke var der, da mine forældre kørte øen rundt får en 10 år siden. Jeg tror det i virkeligheden er en slags akse fra nogen af de senere store vulkanudbrud... Shenna havde godt fast i rattet, men der gik ikke mange sekunder før hun sagde " hvad er det" og jeg råbte "bak bak BAK"!
En sandsky/hvirvelvind rejste sig nordpå, blæste over sletten og hen over vejen! FUCK!
Fandens til jyske nærighed og manglende sandstorms forsikring!
De næste par timers forløb var ret rodet. vi kørte frem og til bage, kiggede på de andre biler om de lignede nogle der var gnubbet med sandpapir. Hvor meget skade kan en bil tage på 15 km? kan vi finde læ og et sted at slå teltet op uden for mange sten? Hvor er det nærmeste hotel? Har vi mad nok?
Der var faktisk et stop-skilt med tilhørende blinklys der skulle spærre vejen hvis det blæste for meget. Men hvor meget en Islænder synes er for meget, er ikke godt at vide? Måske først når det blæser så meget at der går hul på ruderne? Vi prøvede at finde et hotel, men de nærliggende var ikke særlig charmerende og de tog 500kr pr nat og vi var for nærig:
Det var svært at lave mad over trangia den aften: flammerne blæste væk. Vi havde kun ris og et glas med tikka-masala-sovs med islandsk opskrift. Efter at have brugt umådelig meget tid på at varme det, måtte vi erfare at der nok skulle have været noget kokusmælk og tomatsovs i, for det kunne ikke spises ! Heller ikke med rosiner og tørrede banaer i. Så den aften fik vi en protein bar til aftensmad i stedet,...
