søndag den 5. juni 2016

Påske-pølser, æg, fugle og andet godt fra stranden på Ærø

Et svanepar der flyver i aftensolen ved Martal-hale. Intet mindre end smukt hvis jeg selv skal sige det.

Og smukt var det i det hele taget at holde påske på Ærø. Dette er en stolt familietradition, og vi er ikke ene om den. ALLE, og jeg mener ALLE, med tilknytning til Ærø valfarter til øen hver påske. Min far er født og opvokset på øen. Jeg har kommet hele mit liv for at besøge farmor og farfar som desværre ikke er her mere. Men har nydt at fange ål i ruser i farfars lille jolle, og gnasket de stegte ål og tykkepandekager i mig. Leget i hønse/ande/kalkun gården, snakket med småfuglene i volieren og ikke mindst leget med mine fætre og kusine ved stranden.
De er også alle flyttet fra øen for at studere, men kommer selvfølgelig hjem til påsken. Min faster og onkel lægger altid hus til vores besøg og varter os op med dejlig mad. De sidste par år har vi ikke fået set så meget  af øen, da min farmor boede på plejehjem og vi derfor protierede at besøge hende. Men i år var der tid til at se øen, min far fortalte om gamle dage og entusiastisk om alle de forskellige fugle vi både så og hørte (ikke mindst lommen!).
Og så var der selvfølgelig tid til de obligatoriske æg og pølser ved stranden - det er jo det det hele går ud på! Æg koges i det pureste saltvand fra havet over et bål, der bagefter bruges til at grille pølser på. Hele familien er samlet -intet mindre end hyggeligt. Bagefter drikker de unge sig en kæp i øret ved stranden på bedste sømands-maner.

Her er jeg ved at instruere min mor i at tage selfi af hele bordet - ikke kønt men øjeblikket blev da foreviet ;)

En tur ved "halen" ved Marstal med dens fine strandhuse, fugleliv og ikke mindst kalkovnen. Det kræver en stedkendt at komme helt ud til kalkovene - da man skal finde hemmelige stier i det lange græs med de mange små vandhuller på vejen der ud.
Det er vist ikke nogen hemmelighed længere - jeg har arvet min fars forkærlighed for fugle (social arv)... Så her kommer en masse doku-skud af forskellige arter (måske jeg laver en fuglebog en dag) samt nogle mere "flotte" billeder af de mere almindelige fjerkræ ;)
Hvor heldig har man lov at være: Var ved at tage billede af de to gravænder, som jo er flotte i sig selv, og så kommer den smukke store svane flyvende lige ind i billedet også :D
Voderup klint og "sjældne" fugle:
Skjoldnæs fyr ved Søby
Udsigten fra tårnet må du selv gå op og nyde ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar