Ja du hørte rigtigt, her er faktisk en edderkop jeg ikke kan li'. Jeg er ellers vokset op med at vi navngav de store hus-edderkopper i kælderen efter mine "forfædre" Karl og Åge, og når jeg ikke kunne sove, så fik jeg lov at kigge på edderkopper under mikroskopet og komme med forslag når de latinske betegnelser skulle suppleres med danske navne (yeps det er mig der kom med forslaget "Agurkedderkop").
Men i mine teenager-år dukkede der en ny edderkop op - kan huske jeg første gang stødte på den i stortal på Restaurant Skoven, hvor jeg arbejdede. Min biolog far fortalte mig, at det var en indvarsiv art, som ikke har nogle naturlige fjender her i DK, og som spiser de andre edderkopper. Og fra den dag af har jeg faktisk dræbt edderkopper i hobetal, hvilket jeg ellers ALDRIG har gjort før (bortset fra den jeg kom til at spise en mellem to vingummier på en spejderlejer i det herrens år 1999, sådan ca.).
Nu er det sådan at jeg har bosat mig i en kælder, og det vrimler jo med de edderkopper. En dag så jeg en gigantisk majer-edderkop fange en hus-edderkop. Der blev jeg alligevel imponeret. For selvom majer-edderkoppen med sinde lange ben ser stor ud så er koppen jo ikke noget at prale af, hvor jagt-edderkoppens opbygning er lige modsat. Jeg ringede straks op til bio-Kaj for at få en naturlig forklaring: Majer-edderkoppen holder hus-edderkoppen på afstand med sine lange ben, og når den ser sit snit til det så hugger den sin giftkroge i (som ikke er farlige for mennesker) og dræber dyret, som er meget større end den selv.
Jeg fik desværre ikke et billede af det, men aftenen efter var den gal igen, denne gang var det en bænkebidder det gik ud over. Den ringe belysning i kælder gangen kan tydelige se spå billederne, men her er de alligevel:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar