mandag den 8. december 2014

Blændet risalamande

"Uhm en smoothi" tænkte jeg da jeg stod i køen i kantinen på Skejby sygehus...
Snydt!
Nu er det ikke kun de indlagte patienter på Skejby sygehus der kan få sondemad.....


Jeg er dårlig til at få smurt madpakke og må derfor al for tit en tur i kantinen på Skejby sygehus. Det lyder måske som et liv i luksus, men jeg nyder det nu sjældent. Jeg er bare utrolig dårlig til at få handlet ind og smurt en madpakke. Jeg er vel det man kan kalde en smule distræt!

I Skejbys kantine kan man købe buffet - eller det er i hvert fald hvad de kalder det... Jeg er dog utrolig uenig i dette ordvalg... Mener begrebet i sin oprindelige forstand betyder pragtbord, men med mine danskkundskaber skal jeg ikke begynde at lege ordkløver.
Efter jævnliget at have besøgt buffeten kan jeg dog konkludere at en stor del af kunderne tror, at de må vælge lige det de vil (efter tallerkenstørrelsen), da der ikke er skiltet om andre regler. Men når man så kommer op til kassen bliver ens buffet tallerken til 30 kr pludselig til 75 kr, da man kun må tage en skefuld/stykke af hver ret (undtagen salaterne/de udtørrede kål rester)! Ellers kommer der gebyrer på $$$$ Så gud være nådig for den der har tage to stykker halve fiskefileter eller to rugbrødder med leverposteg!

Da jeg er blevet træt af revet selerisalat, som jeg ikke lige synes passer til den svenske pølseret, eller hvad de ellers har valgt at sætte sammen i kantinen, er jeg begyndt at købe små sandwich til 25 kr. Desværre holder de mig ikke mætte til jeg får fri, så må finde noget at supplere op med:

I dag var min sandwich oven i købet våd under bunden, så ville være lidt god ved mig selv og tog en smoothi med - der stod godt nok ikke hvad der var i (gud forbyde en skilteskov!) men har endnu ikke mødt et rødt bær jeg ikke kunne li, så to chancen - FORTRYD!

Jeg kom lige nøjagtig 3 skridt ned af gangen før jeg var ved at forkvabbes i mit første sug!
Jeg vendte om og stod i kø igen og spurgte damen bag kassen: "hvad er det?" - hun svarer "kirsebær", jeg svarer "Jamen det er jo ikke en smoothi" - Hun siger "jo"... Her undre jeg mig gevaldigt - jeg har smagt en smoothi før, også dem fra kantinen, og de plejer at smage meget bedre og have en ikke grynet bræk agtig konsistens, så jeg uddyber "Jamen hvorfor er den så stiv i det? - her kommer det prompte " den har nok stået lidt længe" -Aha! tænker jeg, "men hvorfor er den så grynet?"...ved det næste svar bliver jeg mundlam vender mig om går ned til min frokoststue og smider den ud: "Det er fordi der er blendet grød i den...."!

Jeg kan godt li at man prøver at undgå madspild, men jeg lover at min "smoothi" havde konsistens som gammel ymer/opkast og smagte at blændede ris og mandler med et pift af kold kirsebærsovs - det var bare ikke kalorierne værd.

Håber snart der kommer en ny revolution i kantinen.
Ind til da bliver mit nytårsforsæt at lave madpakke i 2015!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar