IAS & HIV cure symposium, Vancouver

Livet som full-time-slave aka ph.d. studerende kan til tider være pænt hårdt... Men det har også sine fordele, eksempelvis konferencer :)

Denne konference kan jeg faktisk takke min tid (og tidligere chef) som forskningsassistent på Q for, og store dele handle også, om det jeg lavede de 14 måneder inden jeg blev ph.d., og samtidig blev jeg også pumpet op med den nyeste viden om min ynglings-virus, nemlig HIV...

Nå men tilbage hvor det hele startede, en juli morgen i Billund: Jeg skulle følges med Sofie og Steffen til Amsterdam og Edmonton, men af uheldige årsager skulle jeg på den sidste flyvning vente 6 timer mere end dem! Heldigvis er folk i Canada nogle utrolig søde mennesker: JEg fik kvit og frit en ny billet, kun en time efter Sofie og Steffen. I køen til gaten tikker der en sms ind på telefonen "vi sidder i Heineken baren..". Sofie og Steffen havde simpekthen vente for længe på at jeg skulle få snakket med billet-damen og sad fast i security køen og missede deres fly! Men de søde mennesker fra Canada ombookede også dem, og skæbnen ville at vi nu alle tre kunne følges til vores final destination: 

Century Plaza Hotel, 19. etage, Vancouver, Canada:

Sofie og jeg delte værelse for at spare - og for at hygge! Og se en gang en udsigt vi havde!

Næste morgen var vi tidligt ude af fjerene for at få maksimalt udbytte af konferencen, men den korte tur hen til konference bygningen var allerede en oplevelse i sig selv!
Vancouver er en FLOT by!
Ny højhuse alle vejne, både på grund af OL og adskillige skovbrænde - no-matter why - it's pretty!

Sikke en velkomst!
De flager for konferencen!
Og søreme også for homoseksuelle - Vancouver er en meget tolerent by, der er plads til alle, især nauren (recycle alle vegne), homoseksuelle og asiater (i stride strømme)... DESVÆRRE også utrolig mange hjemløse, hepatitis og HIV smittede... En konference  var nok på sin plads.

 

Tadaaaa....
udsigten fra konferencecenteret, som jo selvfølgelig havde glasvægge!

Det var et pænt stort sted med plads til hele jorde i indgangspartiet!

Konferencer er hemmelige møder for super nørder, sådan ca. Altså jeg er kun lidt nørd, men der kommer kæmpe nørder og nørde-helte på konferencer.
En af disse nørde-helte åbnede konferencen. Og med sit 5 slide roser han os fra Århus for vores store arbejde i jagten på en kur mod HIV - Tak :)
Vi er ikke kommet så langt, men lidt ar vel også ret!

Steffen, Sofie og Rasmus Ns poster fin en masse opmærksomhed! Det var fedt at der kom nok mennesker til at de alle tre fik travlt med at forklare og svare på spørgsmål om hvordan det nu lige er at HIV infektionen opfører sig hos velbehandlede patienter...
Jeg selv havde fået æren af at være med på Rasmus Os poster! Jeg prøvede i hærdigt at forstå alle de kloge ord og grafer han har lavet om natural-killer-celler, for den sidste dag skulle Rasmus hjem til Boston og så måtte jeg prøve at svare på kloge mænds spørgsmål (forsøgte at se meget seriøs ud ;) )...

 

Professoren fra vores afdeling var inviteret til at foklare lidt om sovende-HIV (tornerose) i vores celler oppe på den store scene - så nu kender jeg en næsten-kendt ;)

Under konferencen blev der sagt mange kloge ord, og det knagede og bragede inde i min hjerne når jeg skulle prøve at følge med.
Heldigvis lå konference centeret lige ud til vandet (ligesom ca alt andet i ø-byen Vancouver), så man kunne altid lige snige sig ud i den små 30 grader varme brise og få lidt luft til tankerne... ahhh...
Fik jeg nævnt at de er øko-freaks (ja det kommer fra mig) i Vancouver?
Se konference-bygningens tag = græs!
Foran står forresten hvad der ligner en lego-spækhugger og statuen hvor den olympiske fakkel blev placeret i 2010 (vinter OL).

Om aftenen udnyttede vi de smukke omgivelser og prøvede at se og smage på så meget af byen som muligt. Sofie og jeg var enige om at vi skulle smage en masse sushi - for en by der ligger så "tæt" på Japan og med så mange asiaterer må for dælan kunne lave go sushi!
Første gang fik vi take-away sushi, og var dog ikke så heldige - men hvad gør det når man har den her udsigt mens man spiser:?

Nabo-bygningen til konferencecentert var udformet som et stort skib - flot både i dagslys og i solnedgang!

Vi trodsede ømme fødder (for vild under morgen løbetur med vabler i almindelige sko, mødte ørn, egern og vaskebjørn og kom først hjem efter 11 km!) og vandrede byen rundt efter solnedgang.
Og se hvad vi fandt: et stinkdyr der jagter en mus - det er dælme den sejeste storby -EVER!

Vi fandt også regnbue-fogængerovergange, stature, højhuse med træer på toppen og strande! Der var nok at se på!

 

Da konferencen sluttede, havde hverken Sofie eller jeg fået nok, så vi vandrede byen tynd i 6 stive timer! Både for at flytte bagage til nye hoteller, men også for at se alt de vi ikke havde nået at se, mens vi sad og blev kloge og kolde i konferencecenteres aircondition...

Og vi sandelig set en masse (også fra toppen af Sofies lånte lejlighed): Big blue heron, en sæl, den halve by, både de store shopping gader, Gastown, English Bay Beach, udsigt til Granville Island og endte i det sydøstlige hjørne af øen med en masse lækre restauranter og fik mit livs bedste Sushi!

Det var nok den bedste afslutning på en konference man kunne forstille sig :)

- I de tidlige natte timer tog jeg ud i lufthavnen og hentede Rune! Endelig! :)